"Ugens fridag"

Glædelig mors dag “Kære Mor…”

Kære mor… ❤️

Det snart to år siden vi sidst, så hinanden. Der er sket så meget siden, du lukkede dine øjne den sommerdag i Maj. Jeg ved ikke hvor du er taget hen, eller hvordan der ser ud? Om der er folk du kender eller om du har fået nye venner. Jeg forstiller mig, at du er sammen med resten af familien, at der er lyst og varmt, at glæden den er størst og sorgen bliver efterladt her på jorden. At det nye liv er meget lettere.

Det sjovt vi mennesker altid prøver at huske os selv på hvor vigtig og dyrebar tiden den er, at vi skal huske at nyde hvert et øjeblik, for vi ved aldrig rigtigt hvornår det slutter. Aligevel glemmer man at få sagt og gjordt det man egenligt gerne ville. Og ja.. en dag er det pludselig forsent.

Da min far døde, ændret det mit liv, men da du døde ændret det mig, som person. Aldrig i mit liv havde jeg forstillet mig at du skulle dø så “ung” og på den måde. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet mit liv skulle tage sådan en drejning  som 21 årig.

Jeg har ingen forstilling om hvordan det må ha været, at være dig. Hvordan det må ha været, at få af vide man kun havde 5 måneder tilbage at leve i, hvad enten man ville eller ej. Jeg har ingen ide om, hvilken stor smerte og sorg det må ha være at bære rundt på hver dag. Jeg har ingen ide om hvor meget du har grædt når vi ikke har set det, hvor mange nætter du har ligget søvnløs af bare tanker, om fremtiden og døden. Jeg har absolut ingen ide om hvor smertefuldt det har været for dig, at gå dine sidste måneder igennem.

Og det piner mig.. Det gør oprigtigt ondt i mit hjerte og tænke på hvordan du må ha haft det. Man siger så tit “jeg ville ønske jeg kunne tage din smerte” og det ville jeg, virkelig ønske i det her tilfælde. Hvis jeg bare kunne tage halvdelen af den smerte og sorg, du måtte håndtere helt alene, inden i.

438e-61

Mit liv var ikke nemt, og det var heller ikke nemt for mig som 20 årig at få af vide min mor skulle dø. Jeg har ligget søvnløs mange nætter, grædt mig i søvn flere aftner i træk, gået i stå på arbejdet, begyndt at græde i bussen, haft humør svingninger som en gravid. Alt dette af frustrationer over jeg intet kunne gøre for at rede dit liv.

Jeg elsker dig fordi du er min mor. Men også fordi du var den mor du var. Og på en eller anden måde var du også som min “ekstra”  store søster. Du og min far gik fra hinanden kort før jeg overhoved blev født, så jer to har jeg aldrig oplevet bo sammen, og mine andre søskende er så meget ældre end mig at vi faktisk aldrig rigtig har boet under samme tag, så i sidste ende var det altid dig og mig. De skænderier jeg burde havde haft med mine søstre om at jeg havde taget deres tøj eller omvendt dem havde jeg med dig. Jalousi over nyt tøj eller sko man havde købt, det havde jeg også med dig. Skænderier om hvem der først sku i bad. Når du bad mig om at glatte dit hår eller give dig neglelak på. Du var min mor, min ekstra søster men ihvertfald også min aller bedste ven ❤️

Jeg var måske også “mors lille forkælet efternøler” set udefra.

543

Jeg tænker på dig hver dag. Tænker tit på dig på arbejdet, hvordan mon du ville ha set ud som gammel dame? Det noget underligt noget at tænke over.. og det finder jeg aldrig ud af. Jeg mangler dig i mit liv. Jeg mangler alle dine millioner af opkald i løbet af dagen. Ville give hvad som helst for bare et af dem, en enkelt gang mere. Jeg kommer til at mangle dig i min fremtid. Alle de store øjeblikke vi skulle dele sammen, som vi desværre aldrig nåede. De siger at tiden heler alle sår, men hvad med arret på sjælen som aldrig forsvinder.

I tiden efter du døde, var alting så uoverskueligt. Skulle jeg smile og forsætte livet eller skulle jeg gå i depressions hig og gemme mig derhjemme? Når jeg endeligt prøvede at fortsætte livet og prøvede at finde lykken i de små øjeblikke, blev jeg mødt at folk som undret sig over hvordan jeg kunne være glad når min mor lige var døde? “Er hun overhoved ked af det?” En masse sorg, vrede, uretfærdighed og ensomhed blandet sammen i en stor cocktail. Så mange følelser jeg aldrig før har oplevet.

Det er stadig nogen dage, som om det ikke rigtigt er gået op for mig endnu, at du altså aldrig kommer tilbage igen. At vi aldrig skal ses mere eller snakke sammen mere. Selv her snart 2 år efter din død, virker det hele stadig så urealistisk. Sådan noget sker, ikke for mig. Men det gør det. Og når det sker, kan man ikke forbedrede sig på det.

034d-7

Da jeg fik kæreste havde jeg pludselig så travlt med at flytte hjemmefra, selvom jeg havde det godt hjemme hos dig. Min egen etage. Gratis tøjvask, mad i køleskabet osv. Jeg kan huke du fandt et brev i postkassen hvor jeg havde fået tilbudt en lejlighed og du konfrontere mig med det og spurgte om jeg var ved at flytte bag din ryg. Jeg blev irreteret over din kommentar, men set i bagspjelet var du nok bare ikke parat til dit sidste barn skulle forlade hjemmet. Og nu sidder jeg her.. 2 år efter din død og fortryder mere end noget i verden, at jeg flyttet! Hvis jeg bare vidste dengang, hvad jeg ved nu… 💔

iphone-6-nye-059

Nogen gange ved jeg virkelig ikke hvad meningen er med livet? Hvorfor nogen mennesker skal igennem mere modstand end andre? Hvorfor de mennesker man har aller mest brug for, forsvinder først..

Jeg savner dig mor… helt ubeskriveligt meget! Og det vil jeg gøre resten af mit liv. Jeg ved ikke om man lære, at leve med sorgen, men man bliver ihvertfald nød til at leve med den på den ene eller anden måde og det forsøger jeg. Du vil altid være med mig, og ingen ting vil blive gjordt her i livet uden jeg skænker dig en tanke. Jeg elsker dig, det håber jeg aldrig du har været i tvivl om.

Glædelig mors dag ❤️❤️

iphone-6-nye-014

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Ugens fridag"